Flyvende parkeringsplads med isblomster

Abstraktion over arkitektoniske billedformer, hvor trivielle mønstre fordrejer det egentlige motiv.

Her er der leget med det arkitektoniske udgangspunkt. Gentagelsen af faste mønstre bløder alvoren op, og vi befinder os i stedet i et pyntet og mere frit og poetisk univers. Nærmest drømmende, med barnlige snørkler og krummelurer.
Det er som om vi kommer fra rummet i en flyvende fortælling eller i en drøm om arkitektur, -hvor himmelrummet er fyldt med isblomster som en svag afglans fra tressernes kredsen om poetisk nærvær.